Vilkår og betingelser

Disse vilkår og betingelser gælder for alle web- eller tabletordrer, som du afgiver til Danishhifi , Storgade 46, 4180 Sorø. Disse vilkår og betingelser gælder kun for forbrugere og gælder ikke for forhandlere eller virksomhedsejere/virksomheder.

Sådan fungerer det

Når du har bestilt og betalt for dine varer i Danishhifi-butikken, modtager du en e-mail fra Danishhifi med bekræftelse af, at din online betaling er modtaget samt oplysninger om din ordre og levering, hvis du har oplyst en nøjagtig e-mail-adresse, da du afgav ordren. Vi kan ikke garantere, at alle de bestilte varer altid er tilgængelige på vores lager, men vi sender dem så hurtigt som muligt.

 

Hvis du har anmodet om levering til en anden adresse, vil priserne ikke være anført på kvitteringen i pakken, da vi går ud fra, at leveringen er en gave til modtageren. Prisoplysningerne vil imidlertid være anført i den e-mail, der bekræfter modtagelse af ordren.

Ordreoplysninger m.m.

Vi opfordrer dig til at udskrive eller gemme en kopi af disse betingelser, dine betalingsoplysninger for online betalingen og e-mail med afsendelsesbekræftelse straks efter modtagelsen, hvis du skulle få brug for at kontakte os med spørgsmål om din ordre. Hvis du bemærker, at de oplysninger, som du har modtaget pr. e-mail, er forkerte, bedes du straks kontakte os, så vi kan rette dem.

Priser

Alle priser er inklusive alle gældende skatter og afgifter. Danishhifi giver ikke momsrefusion på ordrer afgivet online på www.danishhifi.dk. Den pris, der er gældende, er den pris, der er anført ved siden af det pågældende produkt på websitet på ordredatoen. Selv om vi forsøger at sikre, at alle priser på vores website er korrekte, kan der opstå fejl. Hvis vi opdager en fejl i prisen på de varer, som du har bestilt, vil vi informere dig om dette så hurtigt som muligt og give dig mulighed for at genbekræfte din ordre til den rette pris eller annullere den. Hvis vi ikke kan kontakte dig, vil vi betragte ordren som annulleret. Hvis du annullerer ordren, og du allerede har betalt for varerne, får du hele beløbet refunderet.



Betaling

- Kredit-/betalingskort

Vi accepterer betaling med Dankort, Visa, Visa elektron, MasterCard, American Express og JCP. Dit kredit-/betalingskort bliver godkendt til betaling på bestillingstidspunktet. Som en del af denne godkendelsesproces spærrer din bank et beløb på din konto svarende til købsprisen for ordren. Spærringen fjernes efter et antal dage, som fastsættes af banken. Du bliver ikke opkrævet betaling for varerne, før de er afsendt.

 

Danishhifi's betalingsløsning er baseret på SSL-standarden, hvilket betyder, at de oplysninger, som du afgiver i forbindelse med betalingstransaktionen, krypteres.

Levering

- Leveringspris

Fri fragt på alle produkter under 10 kg.

 

- Leveringstider

Bestiller du inden kl. 12, så sender vi pakken samme dag, mm. du hører andet fra Danishhifi. 

 

- Ansvar for forsinket levering

Danishhifi bestræber sig på at levere varer inden for de anslåede tidsfrister, men forsinkelser er ind imellem uundgåelige på grund af uforudsete omstændigheder. Hvis Danishhifi ikke leverer varerne inden for den anslåede tidsfrist, skal du anmode Danishhifi om at foretage levering inden for en forlænget frist, som er passende under omstændighederne. Hvis Danishhifi ikke leverer varerne inden for denne forlængede frist, har du ret til at annullere kontrakten.

 

- Ansvar for skader under transport

Danishhifi bærer risikoen og ansvaret for skader på varerne under transport i forbindelse med levering, indtil du eller en person, som du har udpeget, har taget varerne i fysisk besiddelse.

Hvis du vælger at returnere varerne uanset årsag, bærer du risikoen og ansvaret for skader på varerne under returtransport, indtil Danishhifi har taget varerne i fysisk besiddelse.

Fortrydelsesret

Du har ret til at annullere denne kontrakt inden for tredive (30) dage uden angivelse af årsag.

 

Annulleringsperioden udløber efter tredive (30) dage fra den dag, hvor du eller en tredjemand, som ikke er transportøren, og som er udpeget af dig, tager den første vare i besiddelse. 


For at kunne gøre brug af annulleringsretten skal du oplyse Danishhifi om din beslutning om at annullere kontrakten i en utvetydig erklæring. Det gør du ved at sende en mail via dette link.

 

For at overholde annulleringsfristen er det tilstrækkeligt, hvis du sender din meddelelse om brug af annulleringsretten inden udløbet af annulleringsperioden.

 

- Virkningerne af annullering

Hvis du annullerer denne kontrakt, får du tilbagebetalt alle de beløb, som vi har modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (med undtagelse af ekstraomkostninger, hvis du har valgt en anden leveringsform end den billigste standardlevering, som vi tilbyder), uden ugrundet ophold og under alle omstændigheder senest tredive (30) dage fra den dag, hvor vi modtager meddelelse om din beslutning om at annullere denne kontrakt. Vi vil foretage denne tilbagebetaling via samme betalingsmetode, som du brugte til den oprindelige transaktion, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Du vil under ingen omstændigheder blive pålagt nogen gebyrer i forbindelse med tilbagebetalingen. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremsendt dokumentation for, at varerne er sendt retur, afhængig af hvad der finder sted først. De returnerede varer skal i al væsentlighed være i samme stand og af samme kvalitet, som da de blev leveret af Danishhifi.

 

 - Undtagelser fra annulleringsretten

Annulleringsretten gælder ikke for varer, som er fremstillet i henhold til kundens specifikationer, dvs. ikke-præfabrikerede varer fremstillet ud fra kundens individuelle valg eller beslutning.

 

Hvis du ønsker at tale med os om din annulleringsret og returnering af varer, bedes du kontakte os.

Klager

Eventuelle klager håndteres af vores kundeservice i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning.

 

Du kan klage til Danishhifi på de måder, som er nævnt i afsnittet "Sådan kontakter du Danishhifi".

Defekte varer

Hvis der konstateres fejl eller mangler ved Danishhifi produkterne, kan du kræve disse afhjulpet i henhold til lovgivningen om salg af forbrugerprodukter. Vær opmærksom på de særlige regler vedrørende skadeskrav, som er anført i foregående afsnit.

Sådan kontakter du Danishhifi.

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller klager, er du velkommen til at kontakte butikken på telefon: +45 57 83 02 54 eller email: info@danishhifi.dk

Elektronisk kommunikation

Når du besøger www.danishhifi.dk eller sender e-mails til danishhifi, kommunikerer du elektronisk med Danishhifi. Danishhifi kommunikerer med kunden via e-mail eller ved at lægge beskeder på websitet. Til kontraktmæssige formål accepterer du at modtage elektroniske meddelelser fra Danishhifi, og du er indforstået med, at alle aftaler, meddelelser, videregivelser og andre elektroniske meddelelser fra Danishhifi opfylder alle juridiske krav om, at sådanne meddelelser skal være skriftlige. Dette punkt påvirker ikke eventuelle lovfæstede rettigheder, som du måtte have.

Ansvar

Danishhifi påtager sig ikke noget ansvar ud over det, som følger af lovgivningen. Danishhifi kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for indirekte tab eller følgetab, herunder men ikke begrænset til tab eller beskadigelse af data som følge af brug af et Danishhifi website.

 

Danishhifi påtager sig intet ansvar for produkter eller tjenester (eller dele af produkter), som er fremstillet eller produceret af tredjepartsproducenter, -licensgivere eller -leverandører (f.eks. Spotify), og Danishhifi henviser til betingelserne i en eventuel garanti for et sådant produkt fra en tredjepart (eller relevant part).

Beskrivelse af produkter

Selv om vi bestræber os på at beskrive og vise produkterne nøjagtigt, kan der forekomme små variationer. Alle anførte målinger er omtrentlige, og gengivelsen af farver er så nøjagtig, som den fotografiske proces og trykningsprocessen tillader. Bemærk, at der kan være farvevariationer afhængig af den enkelte skærms kalibrering og indstillinger. Danishhifi tager forbehold for eventuelle trykfejl, som måtte forekomme på vores website.

Vilkårenes uafhængighed

Såfremt en eller flere af disse betingelser anses for retsstridige og ugyldige og dermed ikke kan håndhæves, vil dette ikke påvirke gyldigheden og håndhævelsen af de resterende betingelser.

Forhandlere/virksomheder

Disse betingelser gælder kun for forbrugere og ikke for forhandlere eller virksomhedsejere/virksomheder. Danishhifi definerer forhandlere eller virksomhedsejere/virksomheder som dem, der afgiver ordrer, hvor varerne/produkterne ikke kan forventes at være bestilt til eget brug. I sådanne tilfælde kan Danishhifi annullere ordren uden at pådrage sig noget ansvar.

Lovvalg og værneting

Disse betingelser er underlagt og fortolkes i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Pricerunner Købsgaranti

Få dit køb sikret op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. Som medlem på PriceRunner får du altid Købsgaranti hos os. Denne ydelse er gratis og gælder for alle medlemmer der er logget ind på PriceRunner.

Du kan stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien, selvom du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem - du skal blot registrere dit køb inden for en time. At blive medlem hos PriceRunner koster ingenting og tager kun et par minutter!

Besøg PriceRunner for at få gratis Købsgaranti

For at Købsgarantien skal gælde er det nødvendigt, at bestillingen er adresseret til dig som privatperson. Du har ret til erstatning, hvis noget går galt i forbindelse med dit køb såsom at varen er ødelagt, en vare mangler ved levering, varen er forkert eller fejlbehæftet eller leveringen udebliver.

Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker Købsgarantien dig for såvel anskaffelsesomkostninger som fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. Købsgarantien erstatter ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger.

For de endelige brugervilkår og oversigt over kategorier, der ikke er omfattet af garantien, besøg PriceRunner.